Titi

Biografi: Titi - logik og forandring

Royal elev og et højt begavet geni.
Titi har en usædvanlig forståelse for teknologi, magi og de kræfter, som binder universet sammen. Hun drives af en konstant nysgerrighed og et behov for at udfordre det, som andre tager for givet.

Man kunne næsten sige, at hendes hjerne fungerer som en supercomputer – hun tænker lynhurtigt, og de færreste kan følge med. Det er dog ikke uden konsekvenser, for Titi siger tingene, som de er. Hun pakker ikke ordene ind for at skåne nogen, og især på den royale skole fører det ofte til konflikter med andre elever.

I begyndelsen kan Titi og Kia bestemt ikke fordrage hinanden. Kia finder hendes selvsikkerhed, arrogance og utålmodighed provokerende – så meget, at hun nogle gange må minde sig selv om, at hun som royal og magisk vogter ikke bare kan skyde Titi i kredsløb om planeten, selvom det kunne være fristende.

Titi på sin side finder det mest underholdende, at prinsessen overhovedet tror, hun kan gøre det. Hun ser Kias regler og formelle adfærd som unødvendige begrænsninger for fremskridt.

Bag Titis kølige logik og skarpe bemærkninger gemmer sig dog et hjerte, der faktisk vil det bedste for andre. Hun er drevet af ønsket om at skabe udvikling – ikke for ære eller berømmelse, men fordi hun tror på, at viden kan beskytte dem, hun holder af.

Med tiden må deres forskelligheder lægges til side, for Titi er mere end blot et geni.
Hun kan have fundet løsningen på et problem, som hverken vogtere eller tidligere forskere har kunnet løse:
Kan man forstærke en vogters magi med teknologi – og hvordan sikrer man, at den forbliver stabil?

Alt dette – og meget mere – vil du opdage i de kommende fantasybøger fra Vogternes Univers.

Hold dig opdateret: Tilmeld Nyhedsbrev

Gå til biografioversigt